Nyhavn 13

Opført: 1691

Matrikelnummer: 7, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1945


Huset hed oprindelig ”Den Norske Løve”. Ifølge annonceavisen i 1764 kunne der herfra købes gammel rom a 28 skilling potten og raspet hjortetakker a 16 mark lispundet. I kælderen åbnede i 1826 tobaksmester Hirschsprung sin virksomhed, der siden blev Danmarks største tobaksproducent. Her lå også sangerindepavillonen ”Neptuns Hal”, og i gadeplan lå ”Skippers Shop” – Nyhavns sidste skibsprovianteringsforretning. Nu hedder stedet Klods Hans.